På dramaholdet for voksne er der fokus på dit skuespil. Målet er, at få dig til at spille så troværdigt som muligt, selvom scenen skulle være urealistisk. Det gør vi ved at få dig til netop ikke at “spille”, men i stedet at tro så meget på den situation scenen har sat dig i, at dit sind og krop reagerer spontant på den skabte virkelighed. Dette kræver mod, men sker det, i en grad at din krops bevægelse og følelsesindtryk ikke kan skelne fra virkeligheden, er det Lorens’ erfaring, at publikum ikke kan undgå at blive berørt og at du ikke kan undgå at føle en intens frihed.
Undervisningen består af øvelser, selvskabte scener og arbejde med tekster. Endelig vil vi i teatrets natur fremvise for et publikum.
Lorens Lassen:
Jeg er uddannet på Mikhail Tjekhov Studie og Teaterstudio. Begge skoler er inspireret af den russiske K. S. Stanislavskij, hvis indflydelse på eftertidens skuespil næsten ikke kan overdrives. Hans elev Mikhail Tjekhov, som havde en stor del af sit virke i USA, gik dybere ind i det underbevidstes mulighed for skuespillet.
Efter min uddannelse skrev, instruerede og underviste jeg, til jeg blev far. Herefter blev tiden mere til at undervise, hvilket jeg har gjort gennem 17 år, på henholdsvis højskole og HF.
Mit mål er at gøre skuespillet dyb og legende let.
Man behøver ikke at have gået på dramaskolen før, for at kunne tilmelde sig.
Har du spørgsmål så kontakt daglig leder: Malte Frid-Nielsen på mail eller telefon 41615050.
Adgang til Odense Dramaskole på Nørregaards Teater Vollsmose, Risingsvej 122 (ovenpå Vollsmose Bibliotek):
Hvis døren er låst skal du ringe til Lorens på telefon 30225011.
Vi glæder os til at se dig! 🙂