
Kære alle medlemmer af foreningen – kære holddeltagere og forældre og undervisere
Odense Dramaskole er en forening og det betyder at den årlige generalforsamling er det møde, hvor de allerstørste beslutninger om dramaskolens liv kan tages.
Foreningens formål lyder sådan her:
“Foreningens formål er i et inspirerende miljø at give børn og unge og voksne mulighed for dramatisk udfoldelse og udvikling. På sjovest mulige vis at være et stærkt fællesskab og et frirum; en legeplads og en læreplads, et sted for kunstnerisk skabelse og historiefortælling og nye spejlinger af os selv og vores verden.”
Hvis der er noget, du kunne tænke dig at sige eller ændre eller få til at ske på dramaskolen, så kom og vær med på mandag den 12. maj 2025 kl. 16.30 på teatret i Vollsmose. Her fortæller vi også om året, der er gået.
Der er plads til alle, der kunne tænke sig at være med i bestyrelsen og blive en del af vores dramaskoleelskende fællesskab dér. Vi har brug for gode kræfter; jo flere vi er, des dejligere dramaskole. Vi placerer som oftest vores møder sammenfaldende med de tidsrum, hvor enten teens/tweens-holdet eller børneholdet mødes.
Dramaskolens vedtægter kan læses her og er man nysgerrig på vores arbejdsårshjul, så ligger det her.
Vi er i dag:
Forperson (og kontakt til Nørregaards Teater) Mira Erik
Næstforperson og forælderrepræsentant Teresa Askham
Kasserer (og daglig leder af dramaskolen) Malte Frid-Nielsen
Bestyrelsesmedlem Inge Strandby
Suppleant Michael Ørbæk Rasmussen
Suppleant (og underviser på voksenholdet) Lorens Lassen
Du kan læse mere om os allesammen her.
Kærlig hilsen bestyrelsen
/Mira Erik
tlf. 28181390