Støt os

Støt Odense Dramaskole – vi har meget brug for dig!

Odense Kommune har med virkning fra 2012 fjernet tilskuddet til vores årlige teaterkavalkade og fra årsskiftet 2012/2013 halveres vores totale årlige tilskud fra kommunen.

Men, vi giver ikke op. Vi tror på vores vision om at skabe et kulturelt værested for børn og unge. Mange børn og unge har gennem årene haft utrolig meget glæde af Odense Dramaskole. Udfordringerne i det dramatiske rum har udviklet deres talent, gjort dem til selvstændige, innovative, kreative og udadvendte mennesker, der tør at stå frem og deltage i livets udfordringer.

Men, at lave drama og teater koster penge. Der skal betales husleje, instruktørlønninger, licens for manuskripter, laves kulisser, sys kostumer, arrangeres lys/lyd og meget mere. En meget lille del af vores udgifter dækkes ind ved billetsalget i forbindelse med den årlige teaterkavalkade. Derfor søger Odense Dramaskole sponsorer og støttemedlemmer – måske dig, din virksomhed eller din forretning?

Vi er meget taknemmelig for den støtte vore nuværende og tidligere sponsorer og støttemedlemmer har givet os og håber, at I også har lyst til at støtte os i fremtiden.

 

Virksomheder og forretninger kan blive sponsorer

Som sponsor er din virksomhed/forretning med til at støtte Odense Dramaskole, som er odenses ældste dramaskole, som primært arbejder for at videreudvikle børns og unges talent og kreativitet.

Som sponsor vil din virksomhed/forretning få en række tilbud. Et sponsorat løber et år.

Sponsorat på 500,- kr:

    1) Virksomhedens/forretningens navn (med link) vil blive vist på vores hjemmeside odense-dramaskole.dk.

Sponsorat på 1000,- kr:

    1) Virksomhedens/forretningens navn (med link) vil blive vist på vores hjemmeside odense-dramaskole.dk.
    2) Virksomhedens/forretningens navn og logo fremgår af programmet, som udleveres ifm. den årlige teaterkavalkade.

Sponsorat på 2000,- kr:

    1) Virksomhedens/forretningens navn (med link) vil blive vist på vores hjemmeside odense-dramaskole.dk.
    2) Virksomhedens/forretningens navn og logo fremgår af programmet, som udleveres ifm. den årlige teaterkavalkade.
    3) Virksomhedens/forretningens navn og logo fremgår af plakater, som hænges op i butikker ifm. den årlige teaterkavalkade

Større sponsorater aftales individuelt.

Har din virksomhed/forretning lyst til at blive sponsor for Odense Dramaskole, kan du/I kontakte formand og daglig leder Inge-Lise Neerholt på:

 

Privatpersoner (forældre, bedsteforældre, gamle elever) kan blive støttemedlem

Som støttemedlem er du med til at støtte Odense Dramaskole, som er odenses ældste dramaskole, som primært arbejder for at videreudvikle børns og unges talent og kreativitet.

Et støttemedlemskab koster 75,- kr. og løber resten af indeværende år.

Har du lyst til at blive støttemedlem for Odense Dramaskole, kan du indbetale 75,- kr. på:
kontonr. 1551 0000275938.

HUSK at oplyse navn og mail-adresse.