Åbent hus 27/8 – kom og mød os!

Drama og teater så hatten passer!

Odense Dramaskole byder igen velkommen til en ny sæson med drama og teater med åbent hus mandag den 27.8.18 fra kl. 17-19 i Ørstedsgade 12.

Er du mellem 4 og 20 år? Har du lyst til et frirum med leg og sjov? Så er drama og teater lige noget for dig! Du kommer ind i en verden, hvor din fantasi og kreativitet udvikles – sammen med andre jævnaldrende. Drama er sejt, drama er sjovt og for alle – der tør!

Vi tilbyder ugentlig holdundervisning, hvor vi har fokus på, at du kommer til at bruge din fantasi, krop, koncentration og indlevelsesevne. Samspil og fællesskab betyder lige så meget som din personlige udvikling, og her er rum og plads til dig, uanset om du bare er nysgerrig eller meget ambitiøs.

I løbet af året spiller vi mindre forestillinger, og i foråret viser alle hold hvad de har arbejdet med på vores årlige ”Teaterkavalkade” – en tradition startet i 1970.

Vil du mere end det? Her sker meget ud over den daglige undervisning. I løbet af året afholder vi workshops i emner som f.eks. præsentation og formidling, eventyr, impro, klovneri m.m, og vi udbyder dramaforløb/workshops til byens skoler og SFO’er under Åben skole.

Vi har:

Mere end 50 års erfaring i undervisning med drama og skuespil, så dramaskolen er byens ældste – og et samlingssted for børn og unge.

Dygtige instruktører med masser af erfaring i arbejdet med teater for børn og unge.

Egen teatersal med scene, lys og lyd – og en KÆMPE garderobe.

Læs mere om dramahold, tilmelding og skolens værdier på www.odense-dramaskole.dk

Facebook

Instagram